Forsikringsskader

Er skaden sket ring til os på 7020 0870

 

 

 

Forsikringsskader kan antage mange former – lige fra oversvømmelse af kælderarealer, tagsten eller hele tag, som bliver rykket af ved storm, eller vinduer og inventar, som ødelægges ved hærværk eller indbrud. Det kan være voldsomt frustrerende at komme hjem til et hus, som har været udsat for indbrudsforsøg, vågne op til en oversvømmet kælder efter et voldsomt regnskyl, eller møde op ved sin virksomhed og finde den ramt af akutte skader på lokaler eller udstyr, som gør det umuligt at få udført dagens arbejde.

Derfor er det vigtigt at have kontakt til pålidelige håndværkere, som er udrustet til at udføre skadesservice og kan rykke ud akut. Man vil jo helst ikke vente alt for længe på at få dækket hullet i et ødelagt tag, eller erstattet et ituslået vindue. Rørskader og defekte elektriske installationer kan lægge en virksomhed ned i flere timer, hvis de ikke udbedres hurtigst muligt. Og hvis en oversvømmet kælder ikke tømmes og tørres inden for et vist tidsinterval, kan vandet forårsage endnu større skader på murværk, træværk og beton.

Har din bolig eller anden ejendom lidt skade ved stormflod, indbrud, hærværk eller anden skade, som kan karakteriseres som forsikringsskade, rykker vi beredvilligt ud med vores skadesservice på akut varsel. Som professionelle tagdækkere har vi mange års erfaring med udbedring af forsikringsskade, uanset størrelse og art. Ingen opgave er for stor eller for lille. Vi har gennem årene hjulpet mange, såvel private som virksomheder, med at redde murværk og støbt beton, som har lidt skade.

Hos Hovedstadens tagdækning stiller vi os gerne til rådighed som rådgivere, og besvarer alle de spørgsmål, du måtte have angående udbedring af din forsikringsskade. Og vi er gerne behjælpelige med at finde en totalløsning, hvis der er sket skade på andre ting som for eksempel vinduer, VVS- eller elinstallationer eller træværk. Således at behøver du ikke selv at kontakte andre håndværkere (VVS installatører, malere, tømrere, glarmestre osv.) for at få udbedret dine forsikringsskader.

Selv om vi har fokus på at udbedre dine skader så hurtigt som muligt, går vi aldrig på kompromis med kvaliteten af vores arbejde. Vi bruger den tid, der skal til for at sikre, at skaden ikke spreder sig. For eksempel ved at sørge for, at fugt i tag og træværk ikke udvikler sig til svamp, som kan erodere bygningen over tid. Vores faglige og håndværksmæssige stolthed og integritet påbyder os at gøre arbejdet 100% færdigt, når vi er gået i gang med det, og vi tilstræber at efterlade dig med et resultat, som er lige så godt, som det var, før skaden indtraf – og helst bedre.

Hovedstadens tagdækning er klar til at rykke hurtigt ud med dygtige og kompetente håndværkere, som på baggrund af deres ekspertise og erfaring hurtigt kan vurdere skadens omfang, og udarbejde et overslag til forsikringen, så du hurtigt kan få sat sagen i gang. Vi er på din side over for forsikringsselskabets vurderingsmand, og varetager udelukkende dine interesser i forsikringsspørgsmålet. Vi har erfaring med dialogen med forsikringsselskaberne, så her kan du også drage fordel af vor ekspertise.

Hvis vi vurderer, at en skade vil blive afvist af forsikringsselskabet, kan vi holde dig informeret herom, så du undgår grimme overraskelser. Og hvis forsikringsselskabet afviser en skade, som er en mulig følgevirkning af en forsikringsberettiget skade – for eksempel skimmelsvamp som konsekvens af en vandskade – har vi gode erfaringer med at påvise dette forhold over for forsikringsselskabet, så du kan få dækning for skaden.

Hovedstadens tagdækning håndterer din forsikringssag fra start til slut, så du ikke behøver at bekymre dig. Vi udfærdiger byggetilbuddet ud fra en vurdering af, hvorledes forsikringsselskabet ønsker dette. På den måde kan du få det bedst mulige stykke arbejde for dine forsikringspenge, og vi kan optimere vores løsning af opgaven. Vi forestår ligeledes gerne indberetning af dine forsikringsskader, samt afregning direkte med forsikringsselskabet. Du slipper for besværet og papirarbejdet – vi klarer, med andre ord, alle paragrafferne for dig!

Du kan føle dig ganske tryg ved, at håndværkere fra os giver dig den bedste service og behandling under hele forløbet. Du er velkommen til at kontakte vores skadesservice på tlf 70200870 når du står med en akut opstået forsikringsskade – så rykker vi gerne ud.

.

Facebook
Kan vi hjælpe ?
Kan vi hjælpe ?
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Tilslutter...
Vi er pt. offline send os gerne en besked, og vi vil besvare dig hurtigst muligt.
Vi er optaget, prøv venligst igen, eller send os en besked.
:
:
:
Hejsa, har du nogen spørgsmål?
:
:
Chatten er nu slut.
Var denne chat brugbar? Vis os hvad du synes.
God Dårlig